Sådan kan starte med at spille golf på et budget

Golf kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Dine Penge foretog en undersøgelse tilbage i 2006, som viste at man som nybegynder ofte kommer til at give mellem 2500 og 3000 DKK for nye køller og en golfvogn. Dertil kommer et medlemskab, som hurtigt kan koste mellem 6000 og 7000 DKK om året. Men som med mange andre ting er der naturligvis gode tips og råd, som man kan bruge til at spille golf på et budget. Dem kan du læse om i denne artikel.  

Deltidsarbejde i din lokale golfklub

For at spare penge kan du også arbejde deltid på en golfbane. Hvis du har ekstra tid til overs, så kan du måske søge et job på en golfbane. Medarbejdere får ofte lov til at spille gratis, selv når de arbejder mindre end ti timer om ugen på banen. Dermed kan du både tjene penge og spille gratis golf.

Bliv golf-ekspert på nettet

Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at få golftimer af en professionel instruktør. Til gengæld er der masser muligheder for at finde golf instruktioner online helt gratis. Du kan både læse dig frem til at blive en god golfspiller eller se videoer på fx YouTube.

Bevæg benene i stedet for at køre på fire hjul

Du kan også spare penge på at gå fra hul til hul. Der er nemlig mange golfklubber der kræver et ekstra gebyr, hvis vi gerne vil køre rundt i en golfvogn. Hvis du spiller golf fx en gang om ugen kan dette ekstra gebyr hurtigt løbe op. Derfor kan du spare penge og komme i god form ved at være lidt mere fysisk aktiv, når du spiller golf.

Køb brugte golfkøller

Ligesom at man kan købe brugte biler eller brugt tøj, kan man også købe brugte golfkøller. En ny golfkølle kan hurtigt koste mere end 1000 DKK, men hvis du kigger hos fx Guloggratis, så vil du finde flere golfkøller til mindre end 500 DKK. Dette er en god valgmulighed for nybegyndere, som endnu ikke ved hvor meget tid og hvor mange penge de vil bruge på sporten.

Køb genbrugte golfbolde

Ligesom du kan købe genbrugte golfkøller kan du også købe genbrugte golfbolde. Nye golfbolde kan hurtigt koste mellem 200 og 300 DKK. Derfor kan du være god ved din pengepung og miljøet ved at investere i genbrugte golfbolde. Der findes endda firmaer, der får sine ansatte til at dykke ned i søer for at samle tabte golfbolde op, så de kan blive solgt på ny.

Spil golf i sommerferien

Der er mange danskere som vender snuden mod udlandet i sommerferien og derfor kan du sikkert finde gode priser på golf i juli måned. Give Golfklub har tidligere tilbudt sine gæster gratis greenfee i uge 30. Andre golfklubber som fx Lübker Golf Club eller Københavns Golf Klub har givet gæster muligheder for at spille golf for mellem 300 og 400 DKK i juli måned. Listen er uendelig og vi regner med at der også vil være eksklusive sommertilbud at hente i de danske golfklubber til denne sommer.

Spil om eftermiddagen

Som ny golfspiller vil du måske ikke begrænse dig til kun at spille en gang om året, når det er billigt i juli måned. Heldigvis er der også gode tilbud at hente i de fleste golfklubber, som hele året rundt tilbyder bedre priser, til dem der gerne vil spille golf om eftermiddagen, hvilket er en anden måde, man kan spille golf på et budget.