Mentale færdigheder er vigtige i enhver sportsgren, og det gælder også for golf. Hvis du ønsker at opnå succes som golfspiller, bør du have styr på de fire mentale færdigheder, der gennemgås i denne artikel.
Lær at fokusere
Det er vigtigt at kunne vedligeholde fokus og koncentrere sig, når man spiller golf. Du ikke født med en god koncentration, og det kan være en udfordrende færdighed nu til dags.
Vi bliver konstant forstyrrede af vores smartphones, sociale medier og andre aspekter af hverdagen, som vi føler os pressede til at gøre i løbet af nul komma fem. Det begrænser vores evner til at leve i nuet, og at fokusere.
Du kan fx øve dig med meditation til at forbedre dine evner til at fokusere samt at koncentrere dig. Dette vil hjælpe dig med at bevare ro og holde fokus på dine opgaver på golfbanen.
Visualisering kan hjælpe dig med at opnå dine mål
Når du er blevet god til at sidde stille uden forstyrrelser, kan du arbejde med visualisering. Hvis du bliver god til at visualisere din fremtid, kan du forberede dig på kommende situationer.
Her skal du både tænke på gode situationer og mere udfordrende øjeblikke. Tænk over hvordan du vil reagere, når du bliver udfordret på golfbanen. Hvilken fornemmelse har du i kroppen, når du vinder en turnering?
Tilbring fem minutter på at lukke øjnene, bruge alle sanserne til at dufte, smage, høre og føle din fremtidig succes på golfbanen, og inden længe vil du se hvordan denne metode vil hjælpe dig med at nå dine mål.
Øv dig i at håndtere de dårlige tanker
Du har sikkert oplevet at du taler negativt til dig selv. Det kan hænde både i forbindelse med golf og andre ting i hverdagen. Derfor kan det være enormt vigtigt at arbejde på din indre monolog.
Mens du sikkert ikke kan slippe af med alle negative tanker i hovedet, kan du lære at håndtere dem. Du kan øve dig i at give dem mindre betydning, og ikke at tro på de negative ord, som dukker op i dit hoved.
Når du begynder at tænke ”sikke en idiot, hvorfor gjorde jeg det”, eller ”det er jeg ikke god nok til”, handler det om at fokusere på at give de negative tanker mindre betydning. Øv dig i at lære at erstatte dem med positive og optimistiske tanker. Det skubber din selvtillid i den rette retning, og kan forbedre både din golftræning og din hverdag.
Træn dig til at forblive rolig
Når det handler om konkurrence, og vores ønske om at opnå succes, kan det ofte aktivere vores nervesystem. Det betyder at det er helt normalt at have en nervøs fornemmelse i kroppen, når du spiller golf.
Jo mere der er på spil, desto mere nervøse kan vi være. Derfor er det vigtigt at lære at mærke efter og at kunne forblive rolig. Du bør træne dig selv i at falde til ro, når du bliver nervøs, stresset, angst og lignende.
Hvis dit nervesystem er alt for meget oppe og køre, når du spiller golf, kan det gå ud over dine præstationer. Det kan gøre det sværere at fokusere, og måske handler du i et højere tempo end normalt. Desuden kan det også skabe spænding i musklerne, som bør være afslappede, når du træner og spiller golf.